Et fiktivt terapiforløb
En kvinde, midt i trediverne, søgte om hjælp hos en psykoterapeut.
Hun havde en udmærket hverdag med arbejde og venner.
Men hun følte sig alligevel usikker på sig selv, var tit ked af det, og syntes blot at livet gik forbi hende, og hun gik med.
Hun havde som sagt gode venner og et godt job, hvor hun tjente sine penge, men ville gerne finde det job og arbejdsområde, hvor hun virkelig levede og var stolt og glad for sit job. Og hun ville også gerne blive bedre til at åbne op for nye ting i sit liv, og nye mennesker i sit liv. Slippe den nervøsitet der kom i hende, når hun mødte nye mennesker, og turde vise hvem hun var med et åbent og ærligt hjerte. Hun havde tidligere været hos en psykolog, samt hos en clairvoyant, men hun havde aldrig virkelig givet sig selv den chance; at committe sig til et længere terapiforløb. Lysten og modet var kommet nu, og i første omgang gav hun sig selv mindst 10 sessioner ved en psykoterapeut.
Det blev et forløb, hvor hun i langt højere grad end hun havde forventet, gav udtryk for sine tanker og følelser i nuet. Hun talte om sine relationer med vennerne, med familien, og med kollegerne. Hun talte om, hvad hun undgik sammen med dem, og hvad hun faktisk ønskede at gøre og sige til dem. Hun lavede små kropsøvelser for bedre at kunne mærke sig selv og sin krop, og derved mere intenst give udtryk for sine tanker og følelser. Indimellem malede hun også i terapitimerne, igen for at give udtryk for sine følelser på en måde, som ikke var så ordrig. Flere gange havde hun sessioner med både terapi og Reiki-healing, som hjalp hende til at slippe sin ængstelse i kroppen, og give hende ro.
Hun følte en sejr og en glæde ved at give udtryk for de tanker og følelser, som ellers blev inde i hende selv, eller for den sags skyld i dagbogen. Hun blev efterhånden mere sikker på sig selv i mødet med andre. Og hun gav i langt højere grad udtryk for sine tanker end før, og på den måde blev hun mødt med langt større respekt.
Hun blev bevidst om nye sider af sig selv, og hun så på sig selv og livet i et endnu større perspektiv end tidligere. Hun følte sig ikke alene. Hun fik støtte og hjælp blandt mange, og alligevel så hun nu sig selv forskellig fra andre, uden at føle sig forkert. Hun blev mere og mere klar over, hvad hun ville, og begyndte at søge nye uopfordrede jobs, hvor hun klart gav udtryk for, hvad hun ønskede. Og hun blev mødt positivt. Og hun turde og ville livet.